Zoneterapi
Zoneterapi er en metode, som de fleste forholdsvis let kan lære. Ved at massere eller trykke på punkter i især fødderne, så kan man lindre eller afhjælpe problemer andre steder i kroppen. Ingen ved præcis hvorfor, men når man masserer især de ømme punkter, så kan man opnå en virkning. Det vigtigste ved zoneterapi er ikke at kende zonernes placering eller vide en masse om, hvordan kroppen fungerer. Det vigtigste er, at man kan finde og massere ømme punkter under fødderne. Eksperterne gør det bedst...men du kan også selv.
En person med meget ømme fodzoner og som er meget syg bør kun modtage blid zoneterapi og kun i kort tid. Hos nogle er zonerne så ømme at næsten ethvert tryk er for smertefuldt. I disse tilfælde bør du slet ikke forsøge at behandle, men gå til en rigtig zoneterapeut så du ikke overbehandler. Giv i stedet en let massage af fødderne med olie eller creme. Du masserer eller glider hen over huden uden at bearbejde zonerne. Behandlingen er så mild at næsten enhver ømhed eller smerte undgås i de første behandlinger.
Fodbad med Zoneterapi
Lav et fodbad som ovenfor beskrevet. Sæt din partner et behageligt sted og bad fødderne i 10-15 minutters tid. Gør dem lækre - men undgå olie eller creme til at begynde med. Læg din partners ben op på en skammel eller en sofa, og vær sikker på at dine negle er korte. Begynd med et let tryk på fodsålerne og gør gradvist trykket stærkere, samtidig med at du iagttager din kærestes reaktion. Når du finder et let ømt område, så kan du massere ømheden væk eller i det mindste reducere den. Men altså, hold dig væk hvis det er rigtig ømt eller smertefuldt. Finder du sådan et ømt eller smertefuldt område, så skal du ikke massere voldsomt, men blidt og i kort tid i starten (et minut eller to). Du bør ikke behandle let ømme områder under foden i mere end ca. 10 minutter i alt.
Zoneterapi bør være en behagelig oplevelse, og de ømme zoner bør ikke masseres hårdere, end at det føles som en
behagelig ømhed.
Brug let roterende, borende tryk med tommelfingeren eller pegefingeren, som minder om den bevægelse du foretager, når du skruer en skrue eller presser noget fast. Trykket skal ikke blot være vedvarende, men være som små let cirklende eller frem og tilbage tryk. Massagen skal hverken være for hård eller for blød med andre ord. En behagelig smerte eller ømhed viser, at du har ramt det rigtige tryk. Massér indtil din partner føler at det er godt, og har varme og en god følelse i kroppen, dog højst en halv times tid. Er smerten ubehagelig, så hold op, hold pause og kom eventuelt forsigtig tilbage til stedet lidt senere. Du arbejder på kryds og tværs igennem hele det ømme område.
Selv om neglene ikke rører huden, kan den der modtager zoneterapi godt tro, at de gør.
Du må aldrig holde mere fast om en fod, end at din partner let kan trække foden til sig, hvis det gør for ondt eller på anden måde bliver ubehageligt og du må ikke massere på områder med eksem, svamp, betændelse og lignende.
Få din kæreste til at hvile efter behandlingen.
|