Massage 
Forkæl dig selv eller din partner med en massage, der fjerner træthed og forøger energien. Massage får musklerne til at slappe af og får sindet til at falde til ro. Du kan med massage få din partner til at føle sig smukkere og mere veltilpas i kroppen. Og så er massage romantisk og kan føre til sex. Se hvordan du forbereder en massage, udfører den og får klokker til at ringe!
Olie og Creme til Massage
Til massage skal der bruges en olie eller en creme.
(Til eventuel massage af kønsdelene er det en god idé at bruge vandbaseret glidecreme, da olie kan virke irriterende i skridtet og ødelægger kondomer.)
Hvis du vil bruge duftolie, kan du købe en færdig eller lave den selv. En nem opskrift på massageolie: 100 ml. mandelolie 30 dråber æterisk lavendel-olie blandes direkte i 100 ml. beholder og omrystes. Du kan også bruge kokos-, solsikke- eller tidselolie. Stil olien/cremen lunt forinden, så den ikke er for kold på huden.
Massage Omgivelser
Underlaget skal være fast. Sengen er som regel for blød. Det bedste sted at give massage er på et bord med noget kompakt blødt på bordet. Ellers spred et stort tæppe ud på gulvet og læg en kompakt dyne ovenpå tæppet. Herover eventuelt et lagen. Sørg for at der er varmt i rummet og sluk telefoner m.v.
Tænd en masse stearinlys, evt. duftlys - og dæmp lyset. Sæt evt. afslappende musik på.
Massage Start
Klæd jer så meget af, som I har lyst til og lad den der skal masseres lægge sig på maven. Dæk evt. de områder af kroppen til, som du ikke masserer.
Varm hænderne op ved at gnide olie i dem, før du begynder at massere. Hæld aldrig kold olie direkte på den, der bliver masseret, men brug rigelig olie eller glidecreme i dine hænder og lange bløde bevægelser.
Start eventuelt ved at lægge dine hænder et øjeblik på skulderbladene. Lav langsomme bløde strøg og brug også fingerspidserne. Senere kan du lave cirkler med hænderne og klappe let.
Hold hele tiden mindst een hånd roligt på kroppen som du masserer.
Dit mål er at få din partner til at slappe af. Vent til senere med at behandle eventuelle myoser m.v.
Hiv let i din partners arme og ben.
Og glem ikke at massere hænder og fingre. Meget følsomme steder, som du kan massere let med din tommelfinger og i dine håndflader.
Rør ikke brystvorter og kønsdele. Og kild ikke.
Afslutte en Massage
Bed din partner vende sig om. Og husk rigelig olie eller creme. Langsomme strøg, mod hjertet. Gennemgå hele kroppen gerne flere gange. I denne proces kan du begynde at finde de ømme steder og forsigtig massere dem. Det skal ikke gøre ondt.
Spørg til din partners oplevelse, og vær opmærksom på din partners reaktioner. Fortsæt massagen i 8-30 minutter.
Massage behøver ikke altid resultere i sex.
Rul forsigtig din partners krop ind i et lagen. Det kan føles dejligt efter massage (og efter orgasme).
Hvis du vurderer, at I begge er indstillet på erotisk massage, så begynd at strejfe din partners kønsdele let - uden at kilde og hold efter et par minutter din hånd let på en kønsdel, imens du eventuelt spørger om han eller hun har lyst til at du fortsætter på den måde.
|