Top Dankort-ikon Besøg Lovebuildings sociale netværk
Krisehjælp Nyheder Behandlerliste Besøg webshoppen Besøg debatten læs om Sex
Blomster



Lovebuildings Kærlighedsgaver
Forkælelse Bøger Musik Rollespil Smykker Wellness Wellness varer Chokolade Oplevelser Vilkår Firmagaver Artikler Dvd'er Ferie på Langeland SUPPORT

Vis alle produkter
Nyt fra shoppen:
Konfekt blandet
Konfekt blandet

Grøn Lykke Te
Grøn Lykke Te

Manglende lyst til sexseminude12678880x80

Hvis I føler at den ene af jer mangler kontakt til sine egne følelser eller bare ikke har lyst til dem eller til sex, så bliv inspireret her og vær nu ikke så bange for hvorvidt det hele er forbi. Den største forhindring ligger tit et helt andet sted, end man tror...og angst og overfokusering er som regel den største forhindring for et lykkeligt sexliv. 

 

Når I tager den med ro, respektérer hinandens lyst eller ikke lyst og oplever at der er plads til forandring, at begge parter kan håndtere deres liv og være tilfredse, så dukker lysten som aller oftest op af sig selv igen. Eller man finder en måde at leve på. 

 

Man skal være sammen seksuelt for sin egen skyld, ikke for partnerens skyld. Og der skal helst være god tid til det et par gange om ugen. Uden fokus på sex. Gør hvad I selv har lyst til, og sig fra, hvis noget ikke passer jer. Stop hvis I ikke har lyst længere. Lyst skal komme fra jer selv. Ligesom kærlighed. Find på noget andet hvis det ikke går. En måde at elske jer selv på. Hvis den ene af jer får lyst til sex, kan vedkommende tilfredsstille sig selv -  i enerum eller sammen med den anden.

 

Prøv at fokusér på et almindeligt godt samvær i lang tid. Ikke for at opnå sex, men for at I kan være stærke på den vigtigste side af forholdet.

 

Prøv så eventuelt med en sanseøvelser, eller et par uger eller måneder uden sex.

 

Eller drik et par glas spiritus og lav 6 små noter hver især, hvorpå I skriver små fantasi-handlinger. Og træk lod om, hvad I skal gøre. Reaktionen vil herefter vise, hvorvidt der skal arbejdes mere på noget følsomt.

 

Det kan være nødvendigt at afsætte en lang periode på alt fra et par uger til flere måneder, ja sågar har jeg hørt om par, der har brug for et år, for at problemer, seksuelt pres eller dårlige vaner glemmes, og I lærer hinanden at kende på en ny måde. Se det som en dejlig tid, at I skal reagere, blive såret, udvikle jer, finde på noget nyt. Måske skal I blive mere sikre og trygge ved hinanden.

 

Glæd jer på vejen til, at I nok skal mødes til sidst igen ...eller lære at hvile i at undvære. Og være mere forelskede end nogensinde. Der er bare ikke nogen der ved hvornår. Og indtil da må I passe meget godt på jer selv, og jeres egen seksualitet, hver især.

Forkæle jer selv og nyde alt det som I jo dog har. Kærlighed f.eks. Der kommer inde fra jer. Eller friheden til at gøre visse ting. Den har du. 

 

Læs også at kaste anker og læs f.eks. i menuen under lovebuilding og kærlighed.

 

I kan kombinere sanseøvelserne med bad, massage, meditation eller leg og samvær uden sex. Men det vigtige er, at I overholder reglen om ikke at fokusere på sex. 

 

Sanseøvelse uden Sex

Arrangér et godt sted at ligge med en god temperatur. Der skal være god tid til opgaven. Gerne mindst et par timer foran jer. Tag jer et bad uden at gøre seksuelle tilnærmelser til hinanden. Læg jer så nøgne og slap af sammen. I skiftes til at modtage ikke seksuelle kærtegn, mens I ligger og slapper af. Over hele kroppen. Alt er tilladt, men IKKE direkte stimulering af kønsorganer.