Top Dankort-ikon Besøg Lovebuildings sociale netværk
Krisehjælp Nyheder Behandlerliste Besøg webshoppen Besøg debatten læs om Sex
Blomster



Lovebuildings Kærlighedsgaver
Forkælelse Bøger Musik Rollespil Smykker Wellness Wellness varer Chokolade Oplevelser Vilkår Firmagaver Artikler Dvd'er Ferie på Langeland SUPPORT

Vis alle produkter
Nyt fra shoppen:
Ægget
Ægget

Raahauge S.: Drumming the Earth
Raahauge S.: Drumming the Earth

Etniske eventyrbuddha80x80

Værdsæt særlige restauranter, danseskoler, foredrag eller ting, der sker i byen. Og find eventuelt på en indledning til dem. Ja, selv en kedelig tv-aften kan blive spændende, romantisk og levende, hvis du aktivt forbereder den og går ind i den med liv og sjæl. Vi har fundet på en række etniske temaer til jer, der ikke har noget imod et lille eventyr.

 

Hold øje med tema-aftnerne på DR2 og er din partner vild med fodbold, så bemærk, når der er en udenlandsk fodbold-kamp på tv. Nyd og lær et eller andet særligt i den anledning.

 

Skal det absolut være en tv-aften, så er et fransk ostebord og eventuelt fransk musik som indledning til en temaaften om Frankrig jo ikke en dårlig idé. Det gør tv og jer selv mere levende, hvis I er med aktivt.

 
En videoaften bliver mere særlig, hvis der bygges lidt op omkring den. Se hvad du har for hånden. Brug din fantasi. Leg, lyt til musik og nyd anderledes mad og drikke.

 

Etniske temaer kan ganske udmærket laves derhjemme. Hvis man selv vil lave maden, så får man en spændende, men måske lidt mere tidskrævende oplevelse ud af det.

 

Der er også mange sjove øl på markedet. Cubanske, tyske med meget mere.

 

Har I lyst til at opleve noget nyt, så meld jer til en af de mange danseforeninger eller skoler i landet, der udbyder etniske danse. Se evt. om vi har noget på programmet i vores menu under bevægelse og dans.

 

Du kan også finde kulturelle tilbud af forskellige slags på kultunaut

Jeg elsker dig på forskellige sprog finder du hos vores konkurrent Valentin.

 

Italiensk romantik

Er der noget så romantisk som pasta på italiensk m. hvidløg og italiensk dessert. Evt. på en rødternet dug med italiensk musik i baggrunden. Måske á la Lady og Vagabonden.

 

Servér desserten, der bare kan være et par færdigkøbte Tiramisu fra supermarkedet med et fødselsdagslys eller en stjernekaster i. Sæt ild i en Sambuca likør til kaffen, og så – om nødvendigt – se en  romantisk eller sjov italiensk film. Denne aften er til de høje hæle og det er tilladt at bage verbalt på kvindekønnet. Lån hendes kohl-blyant til et hurtigt overskæg eller mal et på ham.

 

Ellers er der meget udmærket mad ud af huset og ude i byen, hvis man er heldig at bo i storbyen, hvor der er styr på den kulinariske del og omgivelserne. Hvis du ber om det, så er det ikke umuligt at pizzeriaet kan forme din pizza som et hjerte.

 

Indisk, pakistansk, græsk, tibetansk og iransk mad

Spis på de udemærkede iranske klubber på Nørrebro i København eller på de mange indiske og pakistanske restauranter i storbyerne eller spis moussaka på en græsk restaurant. Hvis I er rigtig heldige, så kan I måske finde et sted, hvor I kan danse Zorba bagefter eller I kan spise tibetansk på Blågårds Plads på Nørrebro. Se AOK.

 

Tyrkisk Aften

Overrask din elskede med en rigtig tyrkisk dag og aften. Bestil eventuelt plads i et tyrkisk hamam. Der er et i Holbæk, der hedder Sidesporet. Vær sikker på, hvad I skal medbringe - og bestil også bord på en god tyrkisk restaurant bagefter.

 

Hvis du er heldig eller omhyggelig er der mavedans bagefter. Tjek at de har vandpiber, hvis I vil være lidt usunde og frække for en aften eller tyrkisk kaffe, evt. æblete og, det er tilladt at sikre sig, at der bliver spillet dæmpet tyrkisk musik på stereoanlægget, når I ankommer.


Du kan fortælle din kæreste, at det er tyrkisk aften. Hvis du er rigtig i hopla kan du skrive ”jeg elsker dig” på tyrkisk i invitationen (Se Valentin-link ovenfor), kigge forbi en tyrkisk købmand i storbyen og købe citroncologne (man hælder lidt i hånden og gør sig frisk) og tyrkisk musik til bilen.


Efter badet og maden bestiller du tyrkisk kaffe med tyrkisk kage til. Når kaffen er drukket og der er grums tilbage i koppen. Så vender du kaffekoppen hurtigt ned på underkoppen og lader den stå et øjeblik. Stil koppen hurtigt tilbage på bordet, så du nu kan kigge ned i den. Brug fantasien og spå noget kærligt og spændende i kaffe-grumset.


Har du råd eller anledning til det, så brug dette øjeblik til at lægge en billet med rejse til Tyrkiet eller en bunke feriebrochurer på bordet. Vi har ved flere lejligheder fundet skønne og billige afbuds, forårs eller efterårsrejser til Tyrkiet, måske har du bestilt sådan een forinden middagen.

 

Når I kommer hjem kan du servere tyrkisk slik, syltede tyrkiske grønne chili (lidt stærke) som snack – eller små vinbladsruller og tzaziki/cacik til natmad.

 

Arabisk havefest 

Indbyd til arabisk aften. Hvis du er fuld af fantasi, det er sommer og du har en have, så klæd dig tildækket eller bed din kæreste om at klæde sig tildækket. Kvinden skal nu varte manden op ved at lave mad ved et bål i haven ved siden af en fantasifuldt overdækket pavillion. eller hun skal vartes op af manden. Der skal være købt ind og forberedt til en fremmedartet, overskuelig mad-ret. F.eks. cous cous og lam. Se vores mad-sektion. Så meget som muligt skal være forberedt, eventuelt sådan at retten bare skal varmes op.

 

Manden skal også have gjort lidt ud af sin egen soignering og udklædning. Sort eyeliner om øjnene og passende hovedbeklædning. Pas godt på. Bålet må ikke kunne få fat i teltet under festen.

 

Inde i teltet er der selvfølgelig redt op til en hyggelig aften med mange puder og tæpper, gerne lidt guld og en bærbar musikafspiller med arabisk musik, lyde eller sprog. Og så masser af sort te med sukker i. 

 

Mexikansk humor

Book et bord på en mexikansk restaurant og find en stor sombrero. Den kan findes billigt i festbutikker. Du fortæller din elskede, at det er mexikansk aften. Klip et hul i et tæppe og hent hende med en kaktus i hånden. Med sexet mexikansk baggrundsmusik i bilen.

 

God fornøjelse. Se også vores asiatiske tema-forslag.